Corrymoor
Corrymoor er en kendt engelsk producent af mohairstrømper, der har været på markedet i mange år.
Strømperne fremstilles af mohair uld fra Corrymoors egne mohairgeder, som græsser i bakkerne omkring gården i det sydlige Storbritanien.
Ægteparret bag Corrymoor er Jenny og Steve, og de er passionerede omkring deres mohairgeder og har vundet mange priser for deres fine dyrehold.
Produktionen er udelukkende økologisk og dyrenes velfærd er i højsædet ved Corrymoor. Steve er uddannet dyrlæge og går daglige ture i engene for at tilse dyrene sammen med gårdens to hunde.
Gederne klippes to gange om året og ulden sendes til forarbejdning ved engelske spinderier og strikkerier, som Steve og Jenny har arbejdet sammen med i mange år.
Strømpedesignet fungerer godt og er derfor det samme velkendte, som mange kunder vender tilbage til.
Den første klipning af et gedekid giver særlig blød og stærk mohair, en luksus vare, der er højere i pris end de senere klipninger af geden.
Når gederne bliver gamle slagtes de og deres skind garves på nænsom vis. Kun de fineste skind bliver solgt.