Libling Denmark

I denne kategori finder du skønne accessories der er lidt bling bling over.

Libling Denmark er startet af Eva fra Odense; en kreativ iværksætter, der har en fortid som lægesekretær og nu har sin egen hårklinik i hjertet af Odense.

Læs mere Læs mindre

12 varer

pr. side

Libling Denmark

Selve navnet siger, hvad Libling er - og har lidt fynske aner over sig - for Libling er en sammentrækning af Lide og Bling. Altså Libling er for alle os, der kan li´bling.

Faktisk synes jeg ikke, der er så meget bling over det - ok, nogle af klemmerne har vel mange similisten på, men ellers er det bare lidt glimmer her og der - og hvem har ikke brug for lidt bling i sin hverdag en gang i mellem?

Eva, der står bag Libling er en kreativ sjæl, der har gang i mange ting og mange ideer til, hvad der der skal ske med Libling, så jeg er spændt på at følge hendes og Liblings rejse.

Liblings vej ind i Det Halve Kongerige

Jeg har igennem et stykke tid fulgt Libling Danmark på de sociale medier - for som en lille iværksætter kan det være godt at søge inspiration ved andre og nogle gange viser det sig, at der er et match.

Matchet mellem Libling og Det Halve Kongerige er ikke umiddelbart indlysende, da der ikke er mange naturlige materialer i Liblings produkter, og varerne bliver heller ikke produceret i Europa. Til gengæld bliver alt produceret under ordnede forhold, og Eva er langt i processen ift. en bæredygtigheds strategi, og derfor kan Libling fint være en del af Det Halve Kongerige.

Det betyder, at vi nu kan tilbyde lækre dekorative hårelastikker, der også kan bruges som et dekorativt armbånd, hvis du ikke har det i håret. Hårelastikken fås i en masse skønne farver, der kan passe til dit outfit og give lidt bling på dagen.