Materiale og mærkninger

I Det Halve Kongerige forhandler vi tekstiler i forskellige materialer fra forskellige leverandører, der har forskellige mærkninger, som vil blive gennemgået nedenfor.

Materialer

ULD
Uld stammer fra hårene på får. Forskellige racer af får giver forskellige typer af uld og uld i forskellige kvaliteter.
I årtusinder har uld været benyttet til tekstiler.
Når man skal bedømme kvaliteten af uld, ser man derfor først på uldhårenes tykkelse og derefter på længden af uldhårene. Fårenes kost og det klima, de befinder sig i, har også betydning for kvaliteten af ulden.
Uld er en krøllet fiber, der naturligt laver små bitte lommer af luft, hvorved der skabes en unik isolerende egenskab.
Uldfibre har desuden en naturlig evne til at optage fugt gennem skellagene.
Det betyder, at tekstiler i ren merinould kan optage op til 35% af dets eget vægt i fugt, uden at føles fugtig eller klam.
Uld giver varme uden at overophede pga. den gode åndbarhed i fibrene.
Uld trækker sved væk fra huden, uden at det føles vådt pga uldens keratinfibre, som både er hydrofobiske (modstandsdygtige overfor vand) og hydrofil (vandabsorberende).
Uld har antibakterielle egenskaber og er selvrensende.
 
Merino
Merino uld er uld, der stammer fra merinofår. Fiberens tykkelse er 17-25 micon. Fibrene er meget lange og tynde, hvilket giver færre ender og derfor mindre krads.
Merinould bruges ofte til undertøj, fordi det er elastisk, fint og blødt.
I Det Halve Kongerige forhandler vi kun merinould der som minimum er OEKO-TEX certificeret og mulesingfri, for det er vigtigt at dyrene bliver behandlet ordentligt.
Merino uld er fantastisk til at regulere kropstemperaturen, især når den bæres direkte mod huden.
Merino er specielt velegnet til tekstiler fordi:
- merino uld kan absorbere 1/3 af sin egen vægt, før du føler dig våd
- merino uld er sammensat af proteiner, der er biologisk nedbrydelige og derfor er et miljøvenligt material.
 
Mohair
Mohair er ulden fra angorageden. Den første klipning giver den fineste og tyndeste mohair – kidmohair.
I århundreder er mohair blevet betragtet som en af ​​de mest luksuriøse og bedste kvalitets fibre til rådighed for mennesket. 
Mohair er en lang, lige - ofte bølget eller krøllet, glat og glansfuld naturligt fiber, med flade skel. Den dominerende naturlige farve på mohair er hvid. 
Fibrenes tykkelse er fra 25-45 micon. 
Mohair er kendetegnet ved sin enestående lethed glans, glathed (smudsafvisende), holdbarhed, isolation, slidstyrke, elasticitet, komfort og fugt forvaltning (absorption og afledning).
Mohairs fugt absorbtion, gør fiberen behagelig og øger komforten, specielt når den anvendes i sokker.
Når fiberen kombineres med andre fibre fx uld eller bambus øges mikroklimaet omkring foden, hvorved væksten af ​​mikroorganismer såsom svampe mindskes, hvilket resulterer i mindre lugtgener.
 
Nedenfor ses mohair (venstre) og uld (højre).
 
Cashmere
Cashmere (også kaldet kashmiruld) er ulden fra den tibetanske kashmirged, der har fået sit navn fra Kashmir regionen mellem Indien og Pakistan.
Cashmere uld produceres hovedsageligt i dag i Kina, Mongoliet, Tibet og Afghanistan. Andre lande som Iran, Australien og New Zealand bidrager ligeledes til produktionen.
Kashmirgedens pels har lange grove yderhår, der dækker underulden, der er meget fin og den uld som alle efterspørger. Underulden isolerer geden mod vinterens ekstreme kuldegrader i bjergene og det er de ekstreme kuldegrader, der gør at underulden bliver så fin, for dens egenskab er at holden geden varm.
Når foråret kommer fælder geden pelsen af, for ikke at overophede.
I Kina og Mongoliet indsamler de lokale ulden i fældningsperioden, hvor gederne gnubber sig på buske og træer - nogle børster også gederne, og indsamler ulden derved. Andre steder som i ex. New Zealand klippes gederne.
Fibrene er mellem 14 og 19 micons tykke og har en gennemsnitlig længde på 15 - 45 mm. Det fineste cashmere er mellem 14 og 16 micons og kommer fortrinsvis fra Kina.
 
Alpaka
Alpaka uld stammer fra alpacaer, der er små sydamerikanske husdyr, der lever højt i de Sydamerikaske bjerge, hvor de græsser i 3.000 - 5.000 meters højde.
Den største andel af alpakaer findes i Peru, hvor de fortrinsvis avles pga. deres uld, der anvendes til tekstiler.
Ulden er kendt for sin allergivenlige egenskaber, da den ikke indeholder lanolin. Alpakauld er ligeledes kendetegnet ved at være elastisk og varmere end ex. merinould.
Fibrene er mellem 18 og 25 micons tykke.
 
SILKE
Silke er den naturlige tråd som produceres af silkeormens spytkirtler. Silkeormen er silkesommerfuglens larve.
Det tager ca. 3 dage for larven at lave en pubbe med 4-5000 meter tråd, der skal bruges mellem 1600 og 2200 pubber til et silketørklæde.
Selvom silke føles sart og skrøbeligt er selve stoffibrene både tætte og stærke. Silke har rimelig isolerings evne og varmer, når det er køligt. Silke er samtidig det køligste af alle stoffer, åndbart og temperatur regulerende med kølende effekt, når det er varmt.
Silke kan absorbere omkring 30% af dets eget vægt i fugt - uden at det føles vådt eller klæber til huden.
Silke tørrer meget hurtigt og er behageligt at have på kroppen. Silke krymper ikke.
 
BOMULD
Bomuld bliver ofte udskældt for at være den helt store miljøsynder, da det kræver meget vand, at producere bomuld. 
Bomuldsplantens art, klima og de geografiske forhold, har indflydelse på fiberens kvalitet og farve, som kan variere fra hvid til beige.
Bomuldsfiberen kan være mellem 10 og 60 mm lang og er ret fin(tynd).
Bomuld har stor slidstyrke og kan vaskes ved høje temperaturer.
Fibren er varmeledende og har lav isoleringsevne, bomuld bliver kølig, når den bliver fugtig.
 
BAMBUS
Bambusfibre er lavet af cellulose, trukket ud af hurtigt voksende og træagtigt bambusgræs. Bambusfibre bearbejdes ofte som viskose, der også består af cellulose.
Bambus har den fordel, at den vokser hurtigt, ikke skal gødes og tåler tørke.
Bambus er en åndbar fiber, der absorberer fugtighed og har antibakteriel virkning. Bambus er blød og har en naturlig elasticitet.
Bambus tekstiler kan fremstilles på to måder, den bæredygtige lyocell metode som vores leverandører anvender eller den konventionelle rayon metode, hvor der anvendes stærke kemikalier.
 
LINEN - HØR
Linen er tekstil fremstillet af hørplanten, der har været anvendt til tekstiler igennem flere tusinde år pga. sin holdbarhed.
Linen er en meget stærk fiber som kan absorbere en del fugt og tørrer meget hurtigt, hvilket gør det specielt dejligt at have på i varmt vejr. Linen kendetegnes også på sin karakteristiske måde at krølle på.
Linen er et mere bæredygtigt produkt end ex. bomuld fordi det kræver langt mindre vand at producere og ingen kemiske gødninger eller pesticider, desuden er det biologisk nedbrydeligt.
 

Mærkninger

OEKO-TEX 100
OEKO-TEX 100 mærkning betyder, tryghed og sikkerhed i, at der ikke findes sundhedsskadelige kemikalier og allergifremkalende farvestoffer i produktet.
Mærkning er mere omfattende end lovgivningen og med strengere krav end lignende mærkninger.
Certificeringen er verdens førende sundhedsmærkning for tekstiler, og kravene er ens, uanset hvor i verden tøjet bliver produceret.
Kravene til standarden bliver jævnligt opdateret og kontrolleret af Teknologisk Institut.
OEKO-TEX 100 betyder TILTRO TIL TEKSTILER
 
GOTS
GOTS certificeringen er en international anerkendt certificeringsstandard for økologiske fibre, hvor der er fastlagt meget høje miljømæssige kriterier i hele produktionsprocessen, hvor der ex. er fokus på kemi.
GOTS fastsætter også kriterier på det sociale område, hvor der ex. er fastsat krav til mindstelønninger, arbejdstider og arbejdsmiljø.
 
Du kan læse mere om GOTS certificeringen på GOTS hjemmesiden.