Nyheder
Ved Det Halve Kongerige køber vi løbende ind fra vores faste stabile leverandører.
Det Halve Kongerige er en lille butik og vi gør os overvejelser om hvordan vi kan være med til at mindske klimabelastningen mest muligt, derfor har vi et meget lille varelager, og køber hellere oftere ind.
Det betyder, at vi nogle gange ikke kan levere en bestemt vare lige nu, men må sætte den i produktion før den kan leveres.
Mange af vores gode leverandører har samme filosofi og producerer først varen efter bestilling, så overproduktion af tøj mindskes.
Nogle gange bestiller vi i det tidlige forår og får varen leveret i efterår.
Ved andre leverandører som ex. by basics, kan vi få leveret i løbet af ca. 4 uger, hvilket rigtig mange af vores kunder benytter sig af, da det giver dem mulighed for at bestille lige netop det stykke tøj som de mangler i den rigtige farve og størrelse - nogle synes næsten det er som at have været ved skædder.
Vi forsøger hele tiden at have nye spændende varer på hylderne, det er ikke svært, da der hele tiden udvikles nye modeller eller farver. Meget tager vi ikke hjem, men nogle gange forsøger vi os med en del fra den nye kollektion og ofte prøver vi det selv af for at mærke hvordan det føles på kroppen.
Varer som vi selv har afprøvet, men ikke får brugt eller varer som vi har haft på lager længe nedsættes og kan købes til en rigtig god pris - måske du er heldig at finde et stykke lettere brugt tøj i udsalgs kategorien? Hvis tøjet sælges som genbrug vil det altid være vasket og i lige så god stand som nyt - og så vil det være mærket med et lille genbrugs mærke.