Historien om Det Halve Kongerige

Der var engang en ged...

Det Halve Kongerige er i januar 2015 overdraget af stifteren Elisabeth Krøijer til den nuværende ejer Ellinge Murerforretning ApS, der ejes og drives af Klavs Schwartz.

Hvem er Det Halve Kongerige

Daglig leder af Det Halve Kongerige er jeg, Ane Marie (Rie) Schwartz.
Jeg er medindehaver og bestyrelsesmedlem af Ellinge Murerforretning ApS.
Jeg har oprindeligt en kontoruddannelse og er ligeledes sygeplejerske og sundhedsplejerske.
Når du handler ved os, kan du derfor forvente, at der er taget hensyn til klimabelastning, bæredygtighed og fysiologiske fordele ved beklædningen.  
Der kan således ikke købes produkter der er allergifremkaldende, eller på andre måder kan være sundhedsskadelige.
Vores beklædningsgenstande fremstilles under kontrollerede forhold, og der anvendes ikke børne- eller slave arbejde i fremstillingen af vores produkter. Vi støtter produktion i lande hvor kvinder gennem deres ansættelse i produktion af varer der har fundet vej til Det Halve Kongerige, kan forsøge deres børn. Gorridsen Design kalder det Mode med Mening, men det er ikke kun Marianne Gorridsens baby alpaca strik der er med til denne form for socialt arbejde, det gør ligeledes Cape Mohair, der er vores leverandør af strømper, både dem vi selv designer (natures-choice.dk) og Cape Mohairs egne kollektioner samt KAZURi smykker

Hvorfor navnet Det Halve Kongerige?

Elisabeth, som vi overtog Kongeriget fra, fandt på navnet, da hun flyttede fra Tarup ved Årslev, til Tranekær på Langeland. Elisabeth havde i en årrække drevet Ågaardens Mohair, hvor hun havde mohairgeder og forhandlede de skønne mohairstrømper.

Da hun flyttede fra Ågaard skulle finde et nyt navn til butikken.

I Tranekær havde hun overtaget halvdelen af et dobblet hus, der ligger i udkanten af Tranekær by, ikke langt fra Tranekær Slot.

Da mohairgeder havde været en stor del af Elisabeths liv, og ulden fra mohairgeden traditionelt set har været kostbar og kun mulig for konger at anskaffe og det var lidt kongeligt med et slot i Tranekær, blev navnet Det Halve Kongerige.

Coorymoors mohair geder

Da vi overtog Kongeriget i 2015 overvejede vi i processen at skifte navnet, min far syntes, at det var et lige lovligt stort navn, at have til en uldbutik her ude på Ellinge Mark, men der er noget ved det navn som er så fint - så vi besluttede at beholde navnet, og det har vi ikke fortrudt.

Hvad sælger Det Halve Kongerige

Det Halve Kongerige sælger naturlig basis beklædning som fx. mohair sokker af højeste kvalitet fra vores troværdige og dygtige producenter. 
Flere af strømperne er specialproducerede og importeres kun af Det Halve Kongerige.
Vi har givet strømperne varemærket natures-choice.dk, du vil møde vores varemærke under strømperne.

På hjemmesiden og i vores fysiske butik kan du ligeledes finde beklædning i uld, varer der er tiltænkt den kvalitetsbevidste forbruger, der har fokus på bæredygtighed og trives i det skønne naturprodukt.

Foruden strømper og beklædning i uld, bambus og bomuld fra by basics har vi smykker fra KAZURI Scandinavia, smukke farverige tørklæder fra forskellige leverandører fx. Aperitif sjaler og Gauge og Ply, cedertræsprodukter mod møl fra Abatox Nordic og produkter til boligen fra blandt andet Simply Living.
I Det Halve Kongerige sætter vi kvaliteten i fokus og går ikke på kompromis, du kan derfor forvente varer af højeste kvalitet.
 
Webshoppen

For at foretage et køb på dethalvekongerige.dk skal du igennem følgende trin:

1. Find den eller de varer du ønsker og læg dem i indkøbskurven, gå herefter til kassen.
2. Indtast dine personlige oplysninger
3. Vælg forsendelses- og betalingsmåde
4. Godkend vores handelsbetingelser
5. Tjek at alle oplysninger er korrekte på opsamlingssiden og godkend købet

Alle priser er inkl. moms og andre afgifter. Priserne er dagspriser. Når du handler med dethalvekongerige.dk indgås aftaler på: Dansk.

Det er muligt at se tidligere ordrer ved login på websitet. Hvis du ønsker at modtage en kopi af din ordrebekræftelse, skal du sende en e-mail til rie@dethalvekongerige.dk.

Hvis du ønsker at modtage en kopi af din ordrebekræftelse, kan du logge ind på siden eller sende en e-mail til rie@dethalvekongerige.dk.

Fortrydelse

Hvis du mod forventning ikke er tilfreds med dit køb, accepterer vi din fortrydelse med et smil.  
Se mere under handelsbetingelser, hvor proceduren omkring fortrydelse er beskrevet.
Find fortrydelsesformular her.

Hvis du har spørgsmål til ovenstående er du altid velkommen til at kontakte mig for mere information, bedst på rie@dethalvekongerige.dk.

Med venlig hilsen
Rie Schwartz
Det Halve Kongerige

Vi linker til:

https://linkcentralen.dk/